Historie

Lidt om Amagerbro’s historie og gadernes navne

Amager var langt op i tiden, ja faktisk ind i vort århundrede et lukket og ukendt land for de fleste. Der var så lidt bebyggelse uden for Amagers byer, at man bogstavelig talt kunne se fra den ene ende af øen til den anden. Københavnerne kendte nok Amager-bønderne, der forsynede dem med grøntsager, men Amager selv kendte kun et fåtal. Så sent som i 1890 erne afslørede en teologisk professor fra København en total uvidenhed om øens geografiske forhold, da han lod sig sejle til Dragør for at besøge sognepræsten i Sundbyerne.

Da det hen imod slutningen af 1700 tallet kom på mode “at ligge på landet”, var det bestemt ikke det flade Amager Københavnerne søgte til. Her var ingen skove, bakker eller dale, ingen udsigtshøje og ingen brusende vandmøller. Det eneste der tiltrak sig opmærksomheden, var den gamle maleriske bondekultur omkring St. Magleby – Hollænderbyen.

En af forklaringerne på, at Amager var så ugleset, skal findes i området mellem Christianshavns Vold og Sundbyerne, altså her hvor vi bor. Her lå nemlig forskellige ildelugtende og ildesete installationer, som man ikke brød sig om at have inden for voldene.

Det første man mødte var de store latrinkuler ved den nuværende Markmandsgade, hvor hele Københavns natrenovation blev kørt ud. Brugen af disse ophørte godt nok i 1854, men her vedblev at være losseplads i mange år efter. Derefter kom man til de Holmbladske fabrikker, hvis fremstilling af lim, sæbe, olie og stearinlys udspredte alt andet end behagelige dufte over kvarteret. Ved Holmbladsgade hjørnet lå Fredens Mølles fabrikker, som fremstillede patentgødning. Det var formalet brændt ler og husholdningsaffald opblandet med latrin og svovlsyre. Denne fabrikation udspyede som det siges gift og galde til alle sider så vinduerne i kvarteret blev irgrønne deraf”. Dertil kom flere værtshuse, som ikke alle nød lige godt ry og fortrinsvis søgtes af den fattigste del af befolkningen på Christianshavn. Oven i alt dette kom om sommeren myriader af fluer og myg som trivedes vel på Christianshavns Fælled (Kløvermarken) og Amager Fælled, som dengang grænsede tæt op til Amagerbrogade. Og så skulle man endog betale for al denne herlighed. Amagerbommen var en institution som indførtes i 1790 og holdt stand til 1915. Bommen lå ved Prags Boulevard, og her måtte svares afgift af al gennemgående trafik.

Senere blev en stor del af Christianshavn, såvel som de nordligste dele af Amagerbro skabt ved opfyldning af en række lavtliggende sumpede områder. Til denne opfyldning blev der i høj grad anvendt nedbrydningsmaterialer fra det i 1884 nedbrændte Christiansborg.

Amagerbrokvarteret lå lige inden for den såkaldte demarkationslinie, som stort set fulgte kortets grænser. Inden for linien gjaldt strenge bestemmelser for bebyggelse, for København var endnu en fæstning, hvor der fra voldene skulle kunne skydes frit ud i terænnet, hvor en mulig angriber ikke måtte kunne søge skjul og dækning bag bygninger og hegn. Det var først i 1909, at linien på Amager blev ophævet, og derved fik Amagerbro ikke del i de store spekulationsbyggerier af lejekaserner, som ellers blev fremherskende i de øvrige forstæder.

Store Mølle

I 1789 bortfæstede Københavns magistrat matr. nr 14 Amager bro til Møller Christian Sand, som samme år flyttede en stubmølle “Store Mølle” hertil fra Christianshavns vold. Umiddelbart herefter opførte han ud mod landevejen et beboelseshus samt stald og ladebygning. Møllen blev senere solgt til først en brændevinsbrænder, en købmand, en brødbager og en tobaksfabrikør. Møllen brændte i 1844, men blev straks genopført, nu som en hollandsk mølle på en grundmuret fod. 1864 erhvervede L. P. Holmblad møllen for 47.000 Rdl. I 1880 berørte den store brand, der ramte Holmblads fabrik også møllen, idet selve mølleskroget på taget af den toetagers bygning blev beskadiget. Møllens underdel blev stående og blev forsynet med tag i flugt med resten af møllebygningen. Samme år flyttede sæbefabrikationen herud fra Store Regnegade. På sæbefabrikken blev der fabrikeret grøn og brun sæbe samt stang sæbe.

En besøgende i 1883 fortæller i poetiske vendinger om sit indtryk af “Store Mølle”. “En mægtig stensøjle, der søger sit fodfæste dybt under jorden og hvis flammegab betegner indgangen til et kollosalt fyrsted, ligesom viser vej opad de smalle snirklede trapper til de ærværdige lokaliteter. Det bedagede tømmerværk er hist og her sunket i knæ og hælder sine solide hvidkalkede vægge beskyttende mod det centrum hvor fabrikationen foregår. Nogle høje slanke kar fyldt med gul hørolie, er placerede langs væggen og udgør en slags tilskuere til forestillingen der opføres midt i lokalet. Her er nemlig anbragt en uhyre tragtformet kedel, hvis bund slikkes af flammer fra ildstedet. Omkring kedlen er nogle mænd bevæbnede med lange “Syvtaller” ifærd med at sætte indholdet i bevægelse. For øjeblikket er det netop 100 tønder hørolie, som i forbindelse med tilsætning af den blå indigo, er ifærd med at blive til grøn sæbe. Den oprørte masse vælter sine tunge, fedtede bølger mellem hverandre, medens hist og her sønderrevne, halvstivnede, perlemorsglinsende hinder forsvinder med sivende lys i de rivende malmstrømme, akkompagneret af den skvulpende gyngende overflade i de omkring-stående kar. Musikken, som i og for sig kan være ret idyllisk, har imidlertid den ulempe at blive noget ensformig i længden.”

Store Mølle set fra syd. C.C. Augustinus’ skydeskive fra 1854, Det kgl. Københavnske Skydeselskab og danske Broderskab. Københavns Bymuseum. Bagerst ses Renovationskuset og Markmandshuset.

Store Mølles gamle beboelsesbygning mod Amagerbrogade blev nedrevet i 1916 og selve møllebygningen i midten af 1920’erne, og på grunden som afgrænses af Amagerbrogade, St. Møllevej og Markmandsgade opførtes i årene efter 1916 de nuværende store boligkomplekser af Borgmester Charles Hansen, som købte en del af grunden.

 

Skansen

Veterinærskolen, som dengang lå på Christianshavn fæstede i 1798 nogle jordlodder på Christianshavns Fælled, for 4 Rdl. og 32 Sk. pr. tønde land. På et af de jordlodder veterinærskolen benyttede fandtes en gammel skanse i stjerneform, anlagt vistnok i 1700 tallet, for at forhindre en svensk landgang. Mere end 100 år senere fik skansen en ganske anden funktion, idet Københavns officielle rettersted blev flyttet hertil i 1806. Berlingske Tidende fra d. 3. marts 1806 meddeler herom:

“Den såkaldte svenske Skanse på Amager østre Fælled er for Fremtiden bestemt til Justits og Rettersted i Stedet for det forrige Sted i Slagtervangen. Skansen er omgivet af 1 Alen høje Volde og med Grave som holder på så meget Vand, at den er utilgængelig undtagen på den ene Side. Voldene er så brede, at Commandoen, som følger kan opstilles herpå. Skansen er 50 Alen inden for Voldene, og er altså stor nok til Eksekutionsplads, den skjules tildels af Voldene omkring Renovationskulerne. Passagen dertil er god, og der er tilstrækkelig Plads til Tilskuere.” Den første henrettelse fandt sted d. 24 marts 1806 mellem kl 8 og 9 om morgenen. Delinkventen var Niels Jensen, dødsdømt for mordet på konen til den gårdmand hos hvilken han havde tjent. En henrettelse blev betragtet som en folkefornøjelse og samlede altid mange tilskuere, skønt interessen for den slags blodige forestillinger faldt jævnt op gennem århundredet. Og blodigt var det. Niels Jensens henrettelse foregik efter gammel recept: hovedet hugget af med økse og sat på stage og legemet henlagt på hjul og stejle. Endnu i 1850-erne foretoges henrettelser på stedet.

Økserne som anvendtes ved retterstedet på Amager. Gengivet efter “Vor gamle hovedstad”, 1929.

 

Markmanden og Kløvermarken

Markmandshusets historie går formentlig langt tilbage i tiden. Det tilhørte magistraten og tjente som bolig for Markmanden, den opsynsmand som førte tilsyn med stadens jorder på Christianshavns Fælled (Kløvermarken). Hans opgaver var bl.a. at fæste drenge til hyrdetjeneste og iøvrigt se efter, at ingen ulovligt lod deres kreaturer græsse, eller gravede sand som brugtes til at strø på gulvene. Huset solgtes i 1918 til AIS Amager-bro og blev nedrevet i 1922.

Kløvermarksvej (nu Markmandsgade). Foto 1922. Københavns Bymuseum. Forrest ses Markmandshuset, bagest Renovationshuset, der opførtes i 1778 som bolig for opsynsbetjenten ved renovationskulerne. I baggrunden ses “Store Mølle”‘s skorsten.

Men det var først og fremmest som flyveplads, Christianshavns Fælled eller Kløvermarken blev kendt over det ganske land, ja langt udover landets grænser. Her stod dansk flyvnings vugge, herfra udgik nogle af de første forsøg med de spinkle og skrøbelige maskiner, bl.a. Ellehammer fløj herfra.

I et par år efter 2. Verdenskrig blev der på kløvermarken opretholdt en kæmpemæssig baraklejr for flygtninge.

I 1797 udvidedes den oprindelige plads hvor byens natrenovation blev kørt hen. Den nye plads bestod af en grube, omgivet af lave volde eller dæmninger, der var anbragt således, at de kunne bestryges med skyts fra Christianshavns vold. Adgangen til gruberne skete ad Kløvermarksvej, hvis forreste del nu svarer til Markmandsgade. For enden af vejen lå en bro opført af ganske solide materialer, Hugne granitsten med plankegulv og et jemgitter, bygget ud over grubens ene side. Her kørte vognene ud og læssede deres ubehagelige indhold af. Natrenovationen samledes i gruber under eller ved byens huse og tømtes simpelthen på husejernes begæring når de var fulde. Transporten skete ved de såkaldte natførere eller det lille vognmandslaug. Vognene som kunne indeholde 4 tønder skulle være tætte og overdækkede med tjæret sejl-dug. Kørslen skulle ske mellem kl 11 om natten og kl 4 om morgenen. Kørekarlene skulle køre i langsom fodgang i højre side af vejen. Spildte de af indholdet, eller læssede de det af et andet sted end i latrinkulerne kunne de straffes med gabestokken eller den spanske kappe. Kulerne blev efterhånden så generende for byen, at der i 1852 blev bragt forslag om at flytte dem længere bort. De nye renovationskuler anlagdes i den sydligste del af Christianshavns Fælled ud mod sundet, men disse blev udført dårligt og nogle år efter måtte de flyttes igen. Denne gang til Fladerne. De udgjorde det nordlige areal på 38 tønder land og var et sumpet lavvandet område. I 1884 anlagdes en mindre kloakpumpestation på det sted hvor brandstationen ligger idag. Brandstationen blev opført 1903-1904.

Først et godt stykke ind i vort århundrede blev fladerne opfyldt. De rummer nu haveforeningerne Sommerly, Kløverblomsten, Kløvermarken, Rosen, Strandhøj, Strandlyst og Vennelyst.

Ejendommen, vi bor i, blev ikke opført på en gang. Borgmester Charles Hansen havde købte grundene, og han opførte i årene fra 1916 til 1928 denne ejendom Den 1. del var hjørnet af Store Møllevej og Ved Kløvermarken. Denne del blev bygget i 1916. 2. del, bestående af resten af Ved Kløvermarken, Ved Flinterenden og halvdelen af Markmandsgade, blev så bygget i 1923. I midten af 1920-erne blev selve møllebygningen til Store Mølle nedrevet. Derefter blev den sidste del af ejendommen opført, nemlig resten af Markmandsgade, Ved Skansen og den sidste del af Store Møllevej.

 

Billedet herover stammer fra Københavns bymuseum. Det er taget i starten af 1900 tallet. De andre billeder kommer fra bøgerne: “Fra Limfabrik til Bankhus” og “Amagerbros historie”. En stor del af de oplysninger vi har brugt i historieafsnittet stammer ligeledes fra disse to bøger.

Fra heftet “Hvor bor vi ???” udgivet i marts 1987.